Oddesundbroen – flaskehals og livsnerve
Fra gammel tid har det sagnomspundne færgested ved Oddesund forbundet Thy med landet syd for Fjorden, det såkaldte Hardsyssel.
På grund af stormfloder blev Aggertangen gennembrudt i 1825 og igen i 1839, og det gjorde færdsel på strandbredden umulig. Derefter har den nord-sydgående færdsel gået via Oddesund.
Oddesund var på én gang både livsnerve og flaskehals, bl.a. i forhold til de store mængder stude, der hvert år blev drevet til de store markeder i Tyskland og Holland. At studedriften ikke længere kunne finde sted ude på den flade og let fremkommelige sandstrand langs Vesterhavet skabte naturligvis trafik- og handelsmuligheder inde i landet, men det strømfyldte farvand ved Oddesund skabte også mange farlige og vanskelige omstændigheder. Både dyr og menneskeliv gik tabt her, og ofte måtte rejsende vente i dagevis, får det blev muligt at sejle over sundet.
Oprindelig skete overfarten med en rofærge. Færgen nævnes første gang i et kongebrev i 1595 og i 1686 blev der bygget en ny, som kunne tage 2 spand heste med vogne og gods. i 1840 blev Oddesund passeret af 349 heste, 2.639 stykker kvæg, 561 kalve, lam og svin. Dertil kom 6.145 gæs, men de svømmede dog selv over vandet.
Hestene blev som regel anbragt på tværs i færgen, så de stod med forbenene oppe på den ene ræling, men bagbenene hvilede på den modsatte ræling. Dyrene var ikke bundet, og det kunne godt være et farligt job for de folk, der holdt i tømmen. De var nødt til at stå og balancere på bådens øverste kant, en halv meter fra vandspejlet og uden noget at støtte sig til. Men kreaturerne gik det lettere, hvis man ikke lod dem svømme over selv, stod de bundet til nogle ringe, der var anbragt på færgens inderside, således at de stod med hovedet nedad, omtrent direkte mod færgens bundplader.
En mere sikker forbindelse
Efter flere års forberedelse henvendte 100 thyboer og vestjyder sig i 1870 til Rigsdagen med ønske om en jernbaneforbindelse fra Struer til Thisted og dampskibsforbindelse over Oddesund. Ønsket blev imødekommet med en lov i 1879 og i 1882 stod Thybanen færdig.
Året efter begyndte Statsbanerne at drive overfarten med en dampfærge. Dette var et stort fremskridt i forhold til sikkerheden.
Broen over Oddesund blev indviet 15. maj 1938. I sin åbningstale fremhævede Kong Christian X især fordelene ved, at der nu ville komme “livligere forbindelse mellem Thyboen og Vestjyden”. At dette ikke var tom snak blev dokumenteret alene ved antallet af tilskuere til åbningsceremonien. Mere end 40.000 mennesker mødte frem. Efter talen trykkede Kongen på en knap, og den store broklap, der indtil da havde stået åben, sænkede sig langsomt ned.
Forskellen på nord og syd
At Oddesund-området gennem mange århundreder har været et centralt overfartssted, er der utallige vidnesbyrd om både nord og syd for sundet. På mange måder kan området opfattes som et kulturmiljø af meget stor betydning, fordi man her kan afdække mange kulturhistoriske lag.
Der er ikke kun tale om fysiske aflejringer, men også på det mentale plan har området været præget af store forskelligheder. Direktøren for Ny Carlsberg Fondet, Hans Edvard Nørregaard-Nielsen, havde i 1950’erne den del af deres drengeår i Humlum og færdedes derfor også jævnligt i Oddesund-området. Han har i et tilbageblik beskrevet, at der var noget utrygt ved området på den anden side af broen. “Oddesund skiller ikke bare sogn fra sogn, herred fra herred, amt fra amt, men allervigtigst nordenfjordsk fra søndenfjordsk. Man passerede broen med en vis tøven. Der boede en anden slags mennesker på den anden side, og her færdedes drenge, der gik i en anden skole.”